Bryllup

Mangler du en dygtig bryllupsfotograf?

Så brug 2 minutter på at læse om, hvad jeg kan tilbyde dig.

Den vigtigste fotografering

Bryllupsfotograferingen er meget vigtig for brudeparret, der herigennem får billeder, der skaber minder for livet. Og billederne kan ikke tages om, da magien fra dagen er meget svær at genskabe senere. Derfor er det vigtigt, at man bestiller en professionel og uddannet fotograf, da vi altid leverer billeder på et højt niveau.

Jeg har de seneste 10 år fotograferet mange forskellige brudepar, der allesammen havde én ting til fælles. De ville være sikre på, at de fik nogle flotte billeder fra deres store dag og de fleste har været i tvivl om, hvad de kunne få lavet og hvordan det hele skulle forløbe med hensyn til fotograferingen, da det jo ikke er hver dag, man bliver gift.

Derfor vil jeg altid tilbyde en uforpligtende snak, hvor vi sammen taler om jeres tanker omkring fotograferingen, og hvilke ønsker I eventuelt måtte have. Jeg guider jer og kommer gerne med input til andre muligheder med hensyn til f.eks. billedstil og location.

Afslappet men professionel

Igennem mine mange år som professionel fotograf har jeg lært at arbejde fokuseret, selv når der opstår pressede situationer. Selvom jeg kan styre meget, og alt er planlagt til mindste detalje, opstår der nogle gange situationer, som både I og jeg ikke er herre over. Det kan være, at vejret driller lidt, vi er blevet forsinket af den ene eller anden årsag, der er kommet en plet på kjolen eller noget helt fjerde. Der er det vigtigt at holde hovedet koldt og løse situationen bedst muligt. Det eneste, jeg kan sige til jer, er. "Bare rolig jeg skal nok løse det."

Jeg gør mit bedste for, at I føler jer tilpas i en måske akavet situation, da vi får de bedste billeder, når I er afslappede og trygge. Jeg guider jer selvfølgelig igennem fotograferingen, da jeg ved, hvad der virker og ikke virker, men jeg er også modtagelig for ideer, hvis I finder på nogen. Det vigtigste er, vi får lavet nogle flotte billeder fra jeres bryllup, og at I har det sjovt.

Udstyr og muligheder

Jeg har transportabelt flash med på location, der gør at jeg kan ændre stilen på billederne under fotograferingen, hvis vi har aftalt, at I gerne vil have lidt forskelligt at vælge imellem. Så I kan BÅDE få bløde lækre dagslysbilleder og dramatiske og spændende billeder, fra samme fotosession.

Med det transportable flash er der næsten ingen begrænsninger på, hvor I kan blive fotograferet. Det kan være ved vandet, i parken, grusgraven, P-kælderen, skoven eller hjemme i jeres egen have.

Det behøver ikke at være dyrt

Det kan være en kostelig affære at holde et bryllup, og derfor kender jeg også til bryllupper, hvor man har hyret sin onkel til at lave billederne, da han er en habil hobbyfotograf, eller man booker en billig fotograf, da budgettet er brugt op på selve festen.

Pas på med den løsning, hvis I vil have billeder fra dagen, der også gør jer glade om 30 år. I det samlede regnskab er det ofte fotograferingen, der er den billigste investering fra brylluppet årene frem, da I altid har billederne.

"Det er en myte, at en god bryllupsfotograf koster kassen.
​Den vil jeg gerne aflive med at nævne, atmine priser starter allerede fra 3.500 kr."

Ring på tlf.: 60131912 eller send en besked via nedenstående kontaktformular, 

hvis du vil vide mere, eller høre om jeg er ledig på jeres bryllupsdato.

Book her

Jeg løser opgaver i det meste af landet

Jeg kan give dig et uforpligtende tilbud, hvis du ringer på 60131912
​eller sender en besked via nedenstående kontaktformular.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt -Bank Fotografi

​Professionel og passioneret fotograf

Book dit shoot her

​Du er velkommen til at kontakte mig via telefon, e-mail eller ved at udfylde formularen
​nedenfor for at booke mig til dit næste fotoshoot.  Jeg vender tilbage hurtigt som muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt